Søg

The Funzastream

A stream of words from Henrik Fohns

Skærmbillede 2018-06-04 10.52.31

NETPIONER DØD

DØDSFALD: John Perry Barlow døde i sidste uge 70 år gammel. Manden som skrev manifestet om det frie, uafhængige internet “A Declaration of the Independence of Cyberspace” i 1996.

“Regeringer i den industrielle verden, I trætte giganter af kød og stål, jeg kommer fra Cyberspace, Sindets nye hjem. På vegne af fremtiden, beder jeg jer fra fortiden om at lade os være i fred … I har ingen rettigheder her, hvor vi samles.”

Han skrev manifestet en nat på World Economic Forum i Davos som et svar på verdensledernes arrogance og digitale uvidenhed og som en protest mod daværende præsident Bill Clintons Communications Decency Act, der skulle regulere pornografisk materiale på internettet.

John Perry Barlow var også medstifter af den elektroniske borgerrettighedsbevægelse Electronic Frontier Foundation og dermed konsekvent fortaler for ytringsfrihed på nettet.

Hans projekt handlede i høj grad om, at vi skulle genopfinde os selv i en ny virtuel verden uden regeringskontrol og nationale grænser.

Du kan høre om hans manifest – og mange andre tekonologimanifester – i Techtopia #25.

R.I.P.

https://universe.ida.dk/techtopia/episoder/techtopia-25-kan-teknologi-frelse-verden/

DEN GLOBALE PULS

Min første  bog er nu til salg: http://www.saxo.com/item/50439284

dgp_omslag_high-res_27916

 

Photos from Singularity University Global Summit

Twitter session fra New Media Days

Vores Twitter session på New Media Days med Natascha Friis Saxberg, Astrid Haug, Niels Hartvig, Per Ploug Hansen og Per Vers, der freestylede Twitter-rap = twrap. Niels og Per spillede også Twittersongs! Se #twrap på Twitter

9/11 sms

I’ve got 573.000 text messages (sms) on a usb stick that Julian from Wikileaks gave me today. The purpose is crowdsourcing of the material to put it in to context = which message goes where in the narrative…

Caves liderlige bogblues

Jeg har netop downloadet Nick Caves nye roman “The Death of Bunny Munro” som lydbog læst op af forfatteren selv. Men først hører jeg gammel sort blues til morgenkaffen og læser aviser.
Jeg har fulgt Cave siden 1981, hvor han kom til Europa med The Birthday Party, som en uregerlig vild punkblues mand fra ødemarken. Og det slår mig, når jeg læser Leonora Christina Skovs anmeldelse i Weekendavisen og Nils Thorsens interview i Politiken, hvor lidt de egentlig har forstået. Blandt andet fordi de er dårligt forberedt. Eller bare ikke rigtig har fulgt Nick Cave gennem de sidste tre årtier.
Cave har altid været besat af sex- og dødsdrift som de mest basale urinstinkter hos manden. Hans musik har altid været gennemsyret af den gamle sorte blues, der altid handler om at slå en handel af med Djævelen og så i øvrigt trave landevejen tynd i jagten på sprut og villige kvindeskød. Eller et horehus med sprut og faldne kvinder.
Jeg har som sagt ikke læst (hørt) “Bunny Munros Død” endnu, men det slår mig, at der er en direkte – og måske genial – tråd fra bluessangerens evige, tørstige og liderlige vandren mod sin egen undergang til den britiske dørsælger med den store appetit for sex, der drager fra dør til dør i Sydengland for til sidst at møde manden med leen i et usentimentalt øjeblik.
Leonora Christina Skov er naturligvis for dum (læs: doven research), selvoptaget og mandehadende til at opdage denne sammenhæng. Nils Thorsen er ikke dum. Men han er selvoptaget på den der anstrengende politikenkulturskribent måde – Morten-Sabroe-vil-være-Hunter-S-Thompson=nu-skal-alle-på-Politikens-kultursektion-være-Morten-Sabroe – journalisten er lige så meget historien som historien/interviewofferet selv. Ellers kan man jo ikke fylde en, to, tre, fire sider i avisen med et kort promotioninterview som eneste materiale. Selvoptagethed forvekslet med fordybelse. Hele Thorsens artikel handler om, at HAN – den STORE kulturskribent fra den MEGET kulturelle avis KUN har fået sølle 25 minutter med Nick Cave i en endeløs række af bladsmørere fra inferiøre aviser i Belgien, Italien, Rusland, Norge, Isreal og Holland. Og Thorsen vil naturligvis have FEM timer med Nick Cave. Mindre kan da ikke gøre det, når man bor i Tøgers mave.
Det kan man undre sig over, når manden i løbet af sine 25 minutter ikke er i stand til at stille de mest åbenlyse og essentielle spørgsmål, som enhver med det mindste kendskab til Nick Caves produktion og kunstneriske inspiration ville stille.
Fx. er Bunny Munro faktisk en bluessanger i pagt med Djævelen?

The Makerbot

Makerbot

My visit to NYCresistor – a hackerspace in Brooklyn.

Lawrence Lessig stops blogging

Announcing the hibernation of lessig.org/blog (from the blogs-deserve-a-sabbatical-too department) (Lessig Blog)

Blog på WordPress.com.

Up ↑