DØDSFALD: John Perry Barlow døde i sidste uge 70 år gammel. Manden som skrev manifestet om det frie, uafhængige internet “A Declaration of the Independence of Cyberspace” i 1996.

“Regeringer i den industrielle verden, I trætte giganter af kød og stål, jeg kommer fra Cyberspace, Sindets nye hjem. På vegne af fremtiden, beder jeg jer fra fortiden om at lade os være i fred … I har ingen rettigheder her, hvor vi samles.”

Han skrev manifestet en nat på World Economic Forum i Davos som et svar på verdensledernes arrogance og digitale uvidenhed og som en protest mod daværende præsident Bill Clintons Communications Decency Act, der skulle regulere pornografisk materiale på internettet.

John Perry Barlow var også medstifter af den elektroniske borgerrettighedsbevægelse Electronic Frontier Foundation og dermed konsekvent fortaler for ytringsfrihed på nettet.

Hans projekt handlede i høj grad om, at vi skulle genopfinde os selv i en ny virtuel verden uden regeringskontrol og nationale grænser.

Du kan høre om hans manifest – og mange andre tekonologimanifester – i Techtopia #25.

R.I.P.

https://universe.ida.dk/techtopia/episoder/techtopia-25-kan-teknologi-frelse-verden/