Min første bog er nu til salg: http://www.saxo.com/item/50439284
Vores Twitter session på New Media Days med Natascha Friis Saxberg, Astrid Haug, Niels Hartvig, Per Ploug Hansen og Per Vers, der freestylede Twitter-rap = twrap. Niels og Per spillede også Twittersongs! Se #twrap på Twitter
I’ve got 573.000 text messages (sms) on a usb stick that Julian from Wikileaks gave me today. The purpose is crowdsourcing of the material to put it in to context = which message goes where in the narrative…
Jeg har netop downloadet Nick Caves nye roman “The Death of Bunny Munro” som lydbog læst op af forfatteren selv. Men først hører jeg gammel sort blues til morgenkaffen og læser aviser.
Jeg har fulgt Cave siden 1981, hvor han kom til Europa med The Birthday Party, som en uregerlig vild punkblues mand fra ødemarken. Og det slår mig, når jeg læser Leonora Christina Skovs anmeldelse i Weekendavisen og Nils Thorsens interview i Politiken, hvor lidt de egentlig har forstået. Blandt andet fordi de er dårligt forberedt. Eller bare ikke rigtig har fulgt Nick Cave gennem de sidste tre årtier.
Cave har altid været besat af sex- og dødsdrift som de mest basale urinstinkter hos manden. Hans musik har altid været gennemsyret af den gamle sorte blues, der altid handler om at slå en handel af med Djævelen og så i øvrigt trave landevejen tynd i jagten på sprut og villige kvindeskød. Eller et horehus med sprut og faldne kvinder.
Jeg har som sagt ikke læst (hørt) “Bunny Munros Død” endnu, men det slår mig, at der er en direkte – og måske genial – tråd fra bluessangerens evige, tørstige og liderlige vandren mod sin egen undergang til den britiske dørsælger med den store appetit for sex, der drager fra dør til dør i Sydengland for til sidst at møde manden med leen i et usentimentalt øjeblik.
Leonora Christina Skov er naturligvis for dum (læs: doven research), selvoptaget og mandehadende til at opdage denne sammenhæng. Nils Thorsen er ikke dum. Men han er selvoptaget på den der anstrengende politikenkulturskribent måde – Morten-Sabroe-vil-være-Hunter-S-Thompson=nu-skal-alle-på-Politikens-kultursektion-være-Morten-Sabroe – journalisten er lige så meget historien som historien/interviewofferet selv. Ellers kan man jo ikke fylde en, to, tre, fire sider i avisen med et kort promotioninterview som eneste materiale. Selvoptagethed forvekslet med fordybelse. Hele Thorsens artikel handler om, at HAN – den STORE kulturskribent fra den MEGET kulturelle avis KUN har fået sølle 25 minutter med Nick Cave i en endeløs række af bladsmørere fra inferiøre aviser i Belgien, Italien, Rusland, Norge, Isreal og Holland. Og Thorsen vil naturligvis have FEM timer med Nick Cave. Mindre kan da ikke gøre det, når man bor i Tøgers mave.
Det kan man undre sig over, når manden i løbet af sine 25 minutter ikke er i stand til at stille de mest åbenlyse og essentielle spørgsmål, som enhver med det mindste kendskab til Nick Caves produktion og kunstneriske inspiration ville stille.
Fx. er Bunny Munro faktisk en bluessanger i pagt med Djævelen?
Test of 3gs video
The Funzastream 