Søg

The Funzastream

A stream of words from Henrik Fohns

Kategori

film

Lonelygirl comeback

Well, she didn’t make it to the big screen, but she’s is back on the web starring in a killer-noir-web-movie…..

Lonelygirl in Murder Noir Web Show – Portfolio.com

Gud hader Faderhuset

Sådan stod der på Torstens (kendt som Metalstein i 1980erne) t-skjorte til festen efter Scott Walker filmen i lørdags.

Scott Walker filmen kan jeg ikke anbefale varmt nok. Her er en mand, der har gået planken helt ud for sin kunst og hvert tiende år skaber et unikt mesterværk. Meget livsbekræftende at se nogen tro så meget på sit eget værd. Og være villig til at ofre alt for det.

I en scene fra ungdommens vilde år, siger Scott Walker, at han er ligeglad med penge og berømmelse. Og det kan enhver selvoptaget ungersvend på parogtyve jo sige ret omkostningsfrit. Men når han så sidder der som 63-årig og har taget hele turen – og laver den vildeste og mest skræmmende og langt ude avantgardemusik – så må man tage hatten af for vovemod og kompromisløshed.

30 Century Man

Nej, min lørdag bliver ikke spildt på en fodboldlandskamp. Jeg skal i Cinemateket og se “30 Century Man“, Stephen Kijaks dokumentarfilm om Scott Walker.

Det bliver STORT!

Hvem er Scott Walker, spørger du måske? Teenageidol og forsanger i tressernes største popband – hvis man taler om ballader iklædt bombastisk patos – The Walker Brothers. Og dernæst en intellektuel popsolist med blandt andet Jaques Brel på repertoiret. Og så forsvandt han. Bogstavlig talt. Et enkelt album i 1984, der stadig emmede af pop med et twist. Men så kom “Tilt” i 1995. Et af de særeste albums, jeg nogensinde har hørt. En mørk og kold vinteraften blev jeg dog over en serie fadøl enig med Martin Hall om, at “Tilt” var årets album det år.

11 år senere var jeg stadig ikke færdig med “Tilt”, men så dukkede Scott Walker ud af mørket igen. Og denne gang endnu mere weird og mørk med albummet “The Drift“, som det her et halvt år senere stadig ikke er lykkedes mig at høre i sin fulde udstrækning. Her til aften nåede jeg til skæring seks, før jeg kapitulerede og fandt de gamle Jaques Brel sange frem.

“30 Century Man” er et portræt lavet under indspilningerne af “The Drift”. Jeg kan næsten ikke vente…..to timer endnu…

Min eneste klage er, at filmen om the Monks er programsat samtidig. ØV! Og ØV ØV!!

Jagten

via kottke.org og Classy

Super Fritz Lang på Zum Biergarten

Fritz Lang

‘Futurism Meets Futurism’
Filmvisning: Fritz Lang: ‘Frau im Mond’ & Live Electronic Concert – Rock Paper Scissor Crew: Phlex[DE], Tex’n’Terok[DE], Bitslave[DE], H’olzaal[DE], X Bockwurst[DE] og andre.

På Zum Biergarten i går aftes. Fantastiske billeder suppleret med laptop musik. Tre stive klokketimer siddende på en beholder til en gaslampe. Ikke den perfekte biograf, men en super oplevelse alligevel. Det er altid sjovt at se, hvordan fortiden fortolker fremtiden:

‘Frau im Mond’ (1929), er Fritz Langs legendariske visionære bud på rumalderen 40 år før den reelt blev til virkelighed. Som Langs hovedværk ‘Metropolis’ er filmen et mesterligt eksempel på den dystopisk fortælling om menneskets beherskelse af teknologien med et faretruende vink til en tysk fremtid, der lurede lige om hjørnet. Filmen er oprindelig stum, men til denne aften vil en række af Berlins bedste elektroniske musikere sørge for, at den futuristiske space-film får et unikt matchende live futuristisk soundtrack.

Se også en lille video med musikerne, der spillede bagefter:

DJ Daniel dirigerede sit eget labtoporkester, bestående af Theodor Zox, Matt Vega, Martin Decare, Martin Decare og Amox. Den visuelle side blev leveret af det berlinske visuelle kollektiv Pfadfinderei.

Blog på WordPress.com.

Up ↑