Og det var så onsdag aften på lille Vega – jeg lavede en qik-video – lyden stinker. Men Mark Eitzel (sanger og sangerskriver) var til en start klar med muntre one-liners som altid, men det røde lys var han ikke glad for. Han fik skruet ned for det. Til gengæld ville den noget yngre, nye trommeslager gerne kunne se publikum – og SÅ havde vi konflikten. Eitzel vendte sig mod trummissen, som sagde “don’t give me that look!” Og så var den gode stemning ødelagt. Resten af aftenen var Mark SUR. Efter koncerten sagde bassisten (også ny), at Eitzel bliver nervøs, hvis han kan se publikum – fair nok – men hvorfor ikke fortælle det til lysmanden før koncerten?

Men det var faktisk fedt……Især at se og høre Eitzel og hans gamle sidemand Vudi fremføre “Jesus’ Hands” alene iført deres mærkelige hatte. Det var vist det nærmeste, vi kom San Francisco bohemer og hele aftenen værd.

Og bortset fra det – så er der ingen undskyldning for at udforske et orkester, hvis hovedperson er så hudløst selvudleverende.