Jeg har forsømt at gøre opmærksom på mine seneste klummer hos RADAR
Den gennemsigtige arbejdsplads
For et par år siden stod jeg på George Orwells fødselsdag og fotograferede
mindepladen på hans lille hus i det nordlige London. Jeg var klar over,
at London er verdens mest videoovervågede hovedstad, men jeg var ikke
klar over, at forhaven i min fotolinse døgnet rundt også er fanget i
linserne af tre overvågningskameraer ved et nærliggende lyskryds. Hvis
Orwell stadig var i live, så ville han fra vinduerne på den anden side
af huset kunne vinke til to sikkerhedskameraer mere, som overvåger et
konferencecenter. Hvis Orwell skulle få lyst til at besøge sin stampub
the Compton Arms ville kameraet hos en nærliggende bilforhandler sørge
for, at den verdensberømte forfatter blev fotograferet, når han gik ind
og ud af pubben.
Munkenes fotobog
Hvordan en digital klassebog blev til et protestmedie for buddhistiske munke
En facebook er en bog for en skole eller anden uddannelsesorganisation, hvor man samler klassebilleder, historier og anden information om ens studiekammerater, som man senere kan hive op af skuffen og mindes eller vise til sine børn og børnenebørn. Men over de sidste 3 1/2 år er facebook blevet synonymt med Facebook.com – et socialt fællesskab på nettet, Oprindeligt skabt til amerikanske collegestuderende, så de kunne vedligeholde deres kontakt til tidligere klassekammerater. Men det sidste års tid er Facebook blevet et forum for andre end bumsede teenagere, fordi også voksne har fundet ud af, at det kan være ret sjovt at oprette en profil med tekst, fotos, video, de kan dele med venner og forretningsforbindelser. I sidste uge sprang Facebook så ud som protestmedie, der kan rumme budskaber for undertrykte folkeslag.
Farvel privatliv
Genier er tit gale. Ted Nelson er absolut begge dele. De færreste kender ham, men han udtænkte internettets arvtager, før Dylan blev elektrisk.
Hvis man beskæftiger sig professionelt med internettet, så støder man ret hurtigt på navnet Ted Nelson . Kendt som manden, der opfandt hyperlinket. Han er berømt for sine visionære tanker, der blev formuleret i 1960’erne, og berygtet for sin excentriske opførsel.
XO er på mange måder lidt fantomagtig. En lille bærbar computer, der ligner et stykke Fischer Price legetøj fra Fætter BRs hylder. Den har været it-branchens mest omtalte computer de sidste to år. Den er også kendt som 100 dollar computeren, fordi den lave pris skal få den til leve op til projektets navn: One Laptop Per Child – en bærbar per barn eller OLPC.
Skriv et svar