Creative commons er ikke andet end et klistermærke til din kofanger. Det er en kulturel manifestation. Et signal om, at du er cool og medlem af den rigtige klub.”

Det var et af de mest centrale udsagn på dagens seminar om samplet kunst.

Det kom fra den berlinske kunstner Sebastian Lutgert. Hans argument var, at hovedparten af os, der bruger CC på vores blog, alligevel ikke har råd til at finde og bruge en advokat, hvis det går op for os, at fx en kinesisk virksomhed misbruger vores CC licens. Og den anden vej rundt; hvis vi snupper materiale fra en fattig kineser eller inder, så har han/hun heller ingen mulighed for at sende i en advokat i struben på os.

En tilhører bemærkede, at man altid kan sende en e-mail og gøre opmærksom på misbruget og at det i de fleste tilfælde hjælper. Men er der ikke noget om snakken? At CC mere er et cool brand for den kreative klasse end en egentlig brugbar licens?

Sebastian Lugert er i øvrigt manden bag textz.com, Pirate Cinema og “The Conceptual Crisis in Property as a Crisis in Praxis“.

Oliver Schulbaum fra platoniq.net var også tilstede og fortalte om Burnstation. Jeg lavede en podcast med ham i januar, hvor jeg mødte ham til Transmediale i Berlin. Lyt!