I foråret fik jeg et brev fra piskunstneren Max Uwe Jensen – det er ham, der har pisset op af et hus i Jylland, udråbt det som kunstværk og fået en bøde for det. Han sendte mig et stykke papir med påskriften “Max Uwe Jensen pisser på alfabetet”. At dømme efter de gule skjolder på papiret, så var det nøjagtigt, hvad han havde gjort. Hvorfor det lige skulle gå ud over mig, fatter jeg ikke helt. Men måske bliver værket mange penge værd en dag?
Nu har Max Uwe Jensen lavet en papirflyver af den side i Koranen, som handler om jihad, og som angiveligt var den side, Mohammed Atta og de andre flykapere læste, før de fløj ind i Twin Towers og Pentagon for fem år siden.
Talsmanden for Islamisk Trossamfund, Ahmad Kassem, er forarget, selvom flyveren kun var lavet af fotokopi. Selv siger Max Uwe Jensen: “Det er da en meget større krænkelse for de mennesker, der bekender sig til islam, at en gruppe legitimerer et terrorangreb på tusinder af uskyldige med et koranvers.”
Det har han sån set ret i. Det er faktisk begavet konceptkunst. Men jeg tænker i mit stille sind, at det er da godt, at Max Uwe Jensen åbenbart har fået problemner med prosteta eller bare har fået adgang til et pissoir, så han ikke fik startet endnu en Muhammedkrise med sin ukontrollerbare blære….
september 12, 2006 at 9:19 pm
Du pisser da bare et brev tilbage min ven.
september 12, 2006 at 9:41 pm
Jeg overvejede faktisk en anden løsning i samme boldgade…;-)
september 13, 2006 at 11:49 am
Uwe kan heldigvis også pisse i egne rækker – dejligt:
‘Siden januar 2005 har Uwe Max Jensen haft forbud mod at komme på AROS efter at han, som led i en række aktioner mod den danske kunstmuseale ramme, tissede i Olafur Eliassons vandskulptur “Waterfalls”.’
september 13, 2006 at 1:06 pm
Ja, han er en sjatpisser af Guds nåde. “The Golden Shower Boy” 😉